2 modeller spec i forhold til it, samt flipped learning.

TPAC

Nogle af os kan være dygtige pædagoger, andre dygtige til teknologi og andre dygtige på det faglige område. Det som er udfordringen, er at få alle disse 3 områder med på samme tid.

og

e-didaktisk overvejelses model


Flipped learning.
I stedet for at læreren skal gennemgå stof, så skal eleverne selv læse derhjemme, og gennemgå stoffet, sådan at man i klassen kan komme op på et højere taksonomisk niveau. Langt de fleste flippere bruger videoer, som eleverne kan se i forvejen.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Blog del 3- Hvordan er problemstillingen løst? Samt fremtid, deling med kolleger?

Billede
Henning Romme Lund forklarer i sin bog Flipped Classroom (2015, s. 10) at videoforedraget og flipped classroom gør undervisningsdifferentiering nemmere. Hvor tavleundervisningen foregår i et tempo der er tilpasset den middelmådige elev, så har videoforedraget den fordel at den kvikke elev kan spole hurtigere frem, i mens den svage elev kan vælge at se det flere gange. Videoforedraget kan også bruges i klassen under f.eks. opgaveløsning i f.eks. gruppearbejde (læreren i lommen). Brug af blog: Vigtigt at gøre sig klart hvilket formål bloggen har og kommunikere dette til eleverne. I henhold til Dohn og Johnsens 5 hovedtyper af formål, vil det i mit tilfælde primært være formål nr. 2  hvor den skal bruges til monitorering og evaluering af elevens læreproces. Læreren skal have adgang til bloggen, og bloggen kommer til at bidrage til evalueringen af elevens niveau og hermed karaktergivning. Didaktik Se forskellige didaktiske modeller her: http://www.amdansk.dk/main/paedbegreber/
Læs mere

Blog del 1- kontekst og læringsteoretisk problemstilling

Billede
Jeg hedder Hans Victor og er ansat på Handelsskolen København Nord i Frederikssund. Jeg underviser bl.a. hhx/eux elever i afsætning B. Udover det så underviser jeg også i erhvervsøkonomi. Jeg har nogle forskellige problemer som underviser, som jeg ved, at jeg deler med gode kolleger, der gør at mange elever ikke opnår den læring, som jeg mener de har potentiale til. Som lærere er vi jo interesseret i at eleverne bliver rykket til deres nærmeste udviklingszone i henhold til Vygotskijs teori. Når det ikke sker, af forskellige årsager, kan det føles utilfredsstillende for mig som underviser - ja og sikkert også af eleven og andre interessenter. Problemet udspringer af to forhold. 1) Mange elever i klassen (32 stk i 2a), gør at jeg har svært ved at komme rundt og snakke med den enkelte elev, dels for at hjælpe dem, diskutere med dem og evaluere dem. Jeg har simpelthen svært ved specielt første karaktergivning i november måned, at vide hvor eleven ligger karaktermæssigt, uden at ske
Læs mere